dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Nordjysk affaldsselskab købte ulovligt ind for 99 mio. kr.
Mere end hver tredje af Reno Nords absolut største private leverandører har fået kontrakter uden om udbudsreglerne
Foto: Foto: Mads Jensen, Ritzau/Scanpix

Nordjysk affaldsselskab købte ulovligt ind for 99 mio. kr.

Reno Nord har købt ulovligt ind hos hver tredje af sine største leverandører, uden at opgaverne blev konkurrenceudsat, som udbudsreglerne kræver

Det er ikke kun på Sjælland, at kommunalt ejede affaldsselskaber har brudt lovgivningen på indkøbsområdet.

Også i Nordjylland har det fælleskommunale selskab Reno Nord siden 2013 købt ulovligt ind for sammenlagt 99 mio. kr., selvom kontrakterne burde have været konkurrenceudsat. Mere end hver tredje af Reno Nords absolut største private leverandører har fået kontrakter uden om udbudsreglerne.

Det vurderer eksperter i udbudsret på baggrund af en række dokumenter, som kommunen.dk har fået aktindsigt i.

Selskabet begrunder i flere tilfælde de manglende udbud med hensyn til forsyningssikkerhed. Men det er ikke muligt inden for lovens rammer, forklarer Michael Steinicke, juraprofessor med speciale i udbudsret ved Aalborg Universitet, til kommunen.dk.

En række svar fra Reno Nord viser, at selskabet slet ikke har vurderet udbudspligten for flere kontrakter. Det er også en overtrædelse af reglerne, siger Jacob Georg Naur, advokat med speciale i udbudsret.

Direktøren for Reno Nord, som er ejet af Aalborg, Mariagerfjord, Rebild, Jammerbugt og Brønderslev kommuner, har afvist at stille op til interview.

Kommunen.dk har tidligere beskrevet, at Amager Ressource Center og Argo tilsammen har brudt udbudsreglerne for over en halv mia. kr.

Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele artiklen her

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.